Firewall registreret
Installationsguiden kan ikke kommunikere med printeren.
Hvis du har aktiveret en firewall på denne pc, kan installationsprogrammet muligvis ikke finde printeren. Deaktiver den pågældende firewall på denne pc midlertidigt, inden du fortsætter installationen.
Hvis du har en firewall aktiveret (f.eks. ZoneAlarm©, BlackICE©, Sygate Security Agent© og Norton Personal Firewall© osv.), skal du læse vejledningen om deaktivering af firewall i firewallforhandlerens dokumentation.
Når softwarefirewallen er deaktiveret, anbefaler HP, at følgende elementer installeres på computeren:
- En hardwareenhed, der yder firewallbeskyttelse mellem internettet og computeren, f.eks. en gateway.
- Et opdateret virusbeskyttelsesprogram.
Hvis du vil have generelle oplysninger om fejlfinding i forbindelse med kommunikation, skal du se den dokumentation, der blev leveret sammen med printeren, og besøge supportwebstedet på http://www.hp.com/support.
Firewallsystemer skaber ofte kommunikationsproblemer. Følgende problemer kan opstå, hvis der aktiveres en firewall på en netværkscomputer:
Under installation af software:
- Installationsprogrammet til HP-printeren vil ikke være i stand til at finde HP-printeren på netværket. Der vises en fejlmeddelelse om, at programmet ikke kunne finde nogen printere på netværket. For at undgå dette problem skal du deaktivere firewallen midlertidigt under installationen af HP-printerprogrammet. Læs vejledningen om deaktivering af firewall i firewallforhandlerens dokumentation.
Efter installation af software:
- Hvis HP-printerens IP-adresse ændres, vil computeren ikke være i stand til at kommunikere med HP-printeren. Alle udskrifts-, scanner-, PC-fax- og billedoverføringsjob mislykkes, og produktstatus viser, at HP-printeren er deaktiveret. Det er normalt, at IP-adressen sommetider skifter på et hjemmenetværk. Hvis softwarefirewallen ikke er aktiveret, sendes den nye adresse til computeren, hvilket gør det muligt for computeren og HP-printeren at fortsætte med at kommunikere. For at forhindre dette problem skal du deaktivere firewallen, eller hvis du er en erfaren bruger med kendskab til netværk, kan du vælge at bruge en statisk IP-adresse i stedet. Hvis du vil have forslag til, hvordan du konfigurerer printeren med en statisk IP-adresse, skal du se HP’s websted på http://www.hp.com/support.
- Hvis du har en HP all-in-one, you will not be able to use the memory card slots on the HP all-in-one to transfer files til computeren. Dette skyldes, at der ikke er adgang til filer på fotokortet fra det tilsluttede netværksdrev eller billedoverføringssoftwaren.
Sådan deaktiveres ICF (Internet Connection Firewall) på Windows XP:
- Klik på Start på proceslinjen i bunden af skærmbilledet, og klik derefter på Kontrolpanel.
- Klik på kategorien Netværks- og Internetforbindelser._Hvis Netværks- og Internetforbindelser ikke er synlig, skal du klikke på Skift til kategorivisning under Kontrolpanel til venstre i vinduet Kontrolpanel
- Klik på Netværksforbindelser.
- Højreklik på forbindelsen Opkald, LAN- eller højhastighedsforbindelse til Internettet, som du vil bruge til at oprette forbindelse til internettet med, og klik derefter på Egenskaber i genvejsmenuen.
- Fjern markeringen fra eller deaktiver Beskyt computeren og netværket under fanen Avanceret under Firewall til Internetforbindelse, og klik derefter på OK. Windows XP-firewall er nu deaktiveret.
- Klik på Næste i installationsguiden, og fortsæt printerinstallationen.
- Følg ovenstående trin indtil indstillingen Beskyt computeren eller netværket for at aktivere Firewall til Internetforbindelse, når printeren er installeret. Marker derefter indstillingen Beskyt computeren eller netværket igen.