Efter du har identificeret din printer, skal du specificere en kommunikationsmodus til printeren og opstille de relevante netværksparametre for den pågældende modus.
Bemærk! Installationsprogrammet vil registrere dine systemindstillinger og vil prøve at angive anbefalede TCP/IP-indstillinger, men du kan ændre disse indstillinger, hvis du ønsker det. De parameterværdier, du tildeler, konfigureres ikke på printeren, før du er færdig med installationen.
· Hvis printeren ikke har gyldige TCP/IP-indstillinger:
Indtast en gyldig IP-adresse til printeren, en gyldig undernetmaske og en gyldig IP-adresse til gateway'en i de felter, som stilles til rådighed. Du bør rådføre dig med netværksadministratoren, før du tildeler værdier.
Klik på Foreslå indstillinger for at lade installationsprogrammet angive TCP/IP-parametrene automatisk.
Marker afkrydsningsfeltet med standardportnavnet (Windows NT, 2000 og XP). Afkryds dette felt for at bruge standardportindstillingerne til printeren. Hvis dette felt ikke er markeret, vises dialogboksen Angiv portnavn som det næste vindue i guiden.
ADVARSEL! Hvis printeren skal være forbundet med andre netværk, vil de TCP/IP-indstillinger, som programmet foreslår, måske ikke være globalt entydige og kan derfor skabe konflikt med andre enheder. Vær forsigtig, når der tilsluttes til andre TCP/IP-netværk.
· Hvis printeren allerede har gyldige TCP/IP-indstillinger:
De aktuelle TCP/IP-indstillinger vil blive vist.
ADVARSEL! Ændring af gyldige TCP/IP-indstillinger kan forhindre, at andre brugere får adgang. Rådfør dig med netværksadministratoren, før du ændrer gyldige indstillinger.
Bemærk! Hvis TCP/IP-parametrene er beskyttet af en adgangskode i styringssoftwaren, f.eks. HP Web Jetadmin, er felterne nedtonede.
Marker afkrydsningsfeltet med standardportnavnet (kun Windows NT, 2000 og XP). Afkryds dette felt for at bruge standardportindstillingerne til printeren. Hvis dette felt ikke er markeret, vises dialogboksen Angiv portnavn som det næste vindue i guiden.